Frugtkarameller

Frugtkarameller fra eget kogeri i Svaneke

Frugtkarameller (blandede) 130g

50 DKK


Vores syrlige frugtkarameller er populære både blandt voksne og børn.

De er udviklet med en fin balance mellem flødekaramellens silkebløde, runde smag og det syrlige fra frugterne. De kommer i 3 friske varianter: Citrus, Hindbær-Vanilje og Jordbær. Som vores øvrige karameller fremstiller vi vores frugtkarameller, så de er bløde og smidige, men stadig er faste med et lille bid.

Kan du lide vores syrlige frugtkarameller, vil du måske også synes om vores moderne versioner af den hårde karamel, fx med lakrids, salmiak og eucalyptus – eller en variant med malt og kokos. Vi kalder dem Klippestykker og du kan se udvalget her.

Håndlavede Svaneke karameller

Ligeså stor karakter klipperne har på Bornholm, lige så stor karakter har karamellerne fra Karamelleriet – takket være det nænsomme håndværk, der ligger bag produkterne. Den danske virksomhed er grundlagt af to bornholmere og barndomsveninder, Tine Ipsen og Charlotte Vigel, begge opvokset i Svaneke.

Vi startede med at eksperimentere hjemme i vores eget køkken, for at lære at forstå og arbejde med karamel og vi havde en helt klar fornemmelse af hvilke typer af karamel vi godt ville producere. Efter lang tids søgen efter det helt rigtige udstyr fra gamle håndværksmestre i hele verden kunne vi i 2006 åbne vores første karamelkogeri på Nørrebro i København. Siden er vi vendt tilbage til Bornholm, og fremstiller og sælger nu også vores karameller i den gamle postbåds terminal på havnen i Svaneke.

Frugtkarameller direkte til døren

Du er meget velkommen til at komme og besøge vores værksteder i København eller i Svaneke på Bornholm. Her kan du få et indblik i vores fascinerende univers og overvære vores karamellernes vej gennem produktionen. Vi vil byde dig indenfor med en liflig duft af flødekarameller og frugtkarameller og alle vores andre karamellervariationer. Her kan du lade dig inspirere til at blande din helt egen pose favoritter af enkeltvist indpakkede fløde- og frugtkarameller.

Har du brug for at få blød Fudge, syrlige Frugtkarameller eller hårde Klippestykker leveret lige til døren, er det selvfølgelig også en mulighed. I vores butik online finder du vores brede sortiment af håndlavede karameller i forskellige smagsvarianter. Her finder du også flot designede gaveæsker med blandede karameller og frugtkarameller, så den heldige fødselar eller uundværlige veninde kan få mulighed for at smage de mange forskellige varianter.


© 2016 Karamelleriet theme by Mindgap Sitemap