I Karamelleriet er det en selvfølgelighed at være så bæredygtige som overhovedet muligt. Vi ønsker at reducere og minimere vores indvirkning på miljøet og vi ønsker at bidrage til at sikre en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at tænke bæredygtighed ind i vores processer, emballage og vores råvarer – så vi kan blive endnu mere bæredygtige.

 

HÅNDLAVEDE KARAMELLER – Lokalt produceret i bæredygtig emballage 

KARTONEN er produceret i skovdrift, der løbende genplanter plantagerne og er CO2-neutral til stor glæde for klimaet. Kartonen er produceret på en sådan måde at den kan FSC-godkendes – ligeledes et mål for bæredygtighed. Vores karton genindvindes op til 26 gange, så fodaftrykket er minimalt.

FOLIEN til vores enkelt indpakkede karameller kan genanvendes og noget af folien består allerede af genanvendt materiale, der ikke er fremstillet af fossile brændstoffer.

DÅSERNE er lavet af genanvendeligt plast og forsegling er lavet af papir der er FDA godkendt under DMF1378. Producenten af dåserne genanvender PET fra deres egen produktion i nye produkter, da de så kender kvaliteten og renheden af materialet.

Når dåserne er tømt for karameller, kan de anvendes til opbevaring af alt lige fra krydderier til smykker eller hårelastikker.

 

 

BÆREDYGTIGHED i vores karamelproduktion

PRODUKTION: Alle produkter i Karamelleriet, er produceret i vores egne produktionslokaler i Danmark. ALT er håndlavet, og kræver kun en smule strøm og åben ild. Resten er manpower.

RÅVARER: Vi køber så vidt muligt råvarer fra danske og skandinaviske leverandører.

Vores fedtstof er RSPO certificeret – og altså produceret bæredygtigt og med respekt for både klima, natur og dyr. 

 

 

SOCIALT ANSVAR i Karamelleriet

Vi skal være socialt ansvarlige i Karamelleriet og vi ønsker at bidrage i vores lokalområde.

Vi stiller vores virksomhed til rådighed for vores kommune. I forbindelse med udredning af borgere der skal kvalificeres til at vende tilbage til arbejdsmarkedet – tager vi imod praktikanter der har behov for at teste deres arbejdsevne i et længere, kontrolleret forløb og vi tager løbende imod praktikanter fra folkeskolen samt andre uddannelsesinstitutioner.

Vi donerer løbende til velgørende formål der har personlig betydning for os og vi har gennem tiden støttet organisationer som Familier med kræftramte børn, Danske Hospitalsklovne og PlanBørnefonden.

Herudover donerer vi lokalt – efter evne. Det kan være lokale sportsklubber, en lokal skole eller et frivilligt arrangement der støtter et godt formål.

 

Vi er meget opmærksomme på at mindske vores aftryk og arbejder løbende på at minimere vores indvirkning på miljøet.